Den største løgn i rekruttering: "Vi gjorde alt rigtigt."

Det er den sætning, der altid kommer.
Når lederen ikke virker. Når teamet stadig halter. Når resultaterne udebliver.
"Vi gjorde alt rigtigt."
Hvad alt rigtigt betyder
Stillingsopslaget var på plads. Der var flere samtaler. En test blev taget. Referencer blev tjekket. Onboarding-programmet kørte som planlagt.
Processen blev fulgt. Og alligevel gik det galt.
Forklaringen er som regel, at kandidaten ikke levede op til forventningerne.
Sjældent at forventningerne aldrig var præcise nok til at blive levet op til.
Processen som alibi
Der er noget bekvemt ved at have en proces.
Den giver struktur. Den giver dokumentation. Og vigtigst af alt: den giver dækning.
Hvis vi fulgte processen og det gik galt, er det ikke vores fejl. Vi gjorde, hvad vi skulle.
Men det er netop der, løgnen gemmer sig.
Processen er ikke et mål. Den er et middel. Og et middel, der ikke fører til effekt, er ikke rigtigt udført, uanset hvor mange bokse der er krydset af.
Hvad der faktisk gik galt
I de fleste fejlede rekrutteringer er mønsteret det samme.
Opgaven var ikke præcis nok. Mandatet var ikke tydeligt nok. Den usynlige struktur var ikke kortlagt. Ventetiden blev ikke brugt. Onboarding handlede om organisationen, ikke om, hvad lederen skulle udrette i den.
Og ingen stillede spørgsmålet højt: er vi faktisk klar til at tage imod denne leder?
Mod som kompetence
Det kræver mod at sige, at opgaven ikke er klar nok til at rekruttere til den endnu.
Det kræver mod at formulere organisationens egne svagheder præcist nok til, at en ny leder kan handle på dem.
Det kræver mod at give et reelt mandat til forandring i stedet for en titel med usynlige grænser.
Proces kræver ikke mod. Det kræver bare disciplin.
Klarhed kræver mod. Og det er klarhed, der afgør, om en rekruttering virker.
Løgnen vi fortæller os selv
"Vi gjorde alt rigtigt" er ikke en løgn om processen.
Det er en løgn om, hvad rekruttering kræver.
Det kræver ikke flere samtaler, bedre tests eller et mere grundigt onboarding-program.
Det kræver, at nogen er villige til at gøre det svære arbejde inden ansættelsen. At formulere problemet. At kortlægge virkeligheden. At designe en stilling, der er ærlig om, hvad der skal løses.
Det er ikke svært at forstå. Det er bare svært at prioritere.
Bottom line
Processen er ikke problemet.
Troen på, at processen er nok, er.
Næste gang en rekruttering fejler, så stil ikke spørgsmålet: fulgte vi processen?
Stil i stedet: var vi ærlige og præcise nok om opgaven, inden vi begyndte?
Det svar er mere ubehageligt. Og langt mere nyttigt.
