Tests redder ikke dårlige beslutninger.
Testen viste grønt.
Kandidaten scorede højt på samvittighedsfuldhed, lavt på neuroticisme og passede fint ind i teamets farveprofil.
Seks måneder senere virker det ikke.
Hvad tests egentlig gør
Psykometriske tests er ikke ubrugelige.
De kan beskrive tendenser. De kan åbne samtaler. De kan give et fælles sprog for noget, der ellers er svært at formulere.
Men de kan ikke fortælle dig, om en kandidat løser den opgave, du har foran dig. De kan ikke beskrive, hvordan nogen handler under pres i dit specifikke team, med din specifikke friktion, i din specifikke kontekst.
Det kan kun opgaven gøre.
Tests som dækning
Der er en grund til, at tests er populære i rekruttering.
De giver dokumentation. De giver et objektivt lag ovenpå en beslutning, der i bund og grund er subjektiv.
Og hvis det går galt, er der noget at pege på. Vi fulgte processen. Vi tog testen. Vi gjorde alt rigtigt.
Det er ikke ansvar. Det er ansvarsfralæggelse med ekstra trin.
Farver løser ikke friktion
En rød leder i et blåt team er ikke nødvendigvis et problem.
Et team uden klar retning er altid et problem, uanset hvilke farver der sidder rundt om bordet.
Alligevel bruges farveprofiler og personlighedsmodeller ofte til at vurdere, om kandidaten passer ind, frem for om kandidaten kan løse det, der skal løses.
Det er det forkerte spørgsmål, besvaret med et farverigt svar.
Hvad der faktisk forudsiger effekt
Ikke personlighedsprofilen. Ikke IQ-scoren. Ikke om kandidaten er introvert eller ekstrovert.
Det, der forudsiger effekt, er, om kandidaten forstår opgaven og har et reelt mandat til at løse den.
En kandidat, der fra dag 1 ved, hvad der skal ændres, hvem der er involveret og hvad der er forsøgt, har et forspring ingen test kan give.
Bottom line
Tests kan beskrive en person.
De kan ikke beskrive, hvad en person gør i mødet med en konkret opgave, et konkret team og konkret modstand.
Brug dem som samtaleværktøj, ikke som beslutningsgrundlag. Og husk, at den bedste forudsigelse om fremtidig effekt ikke kommer fra en algoritme.
Den kommer fra en tydelig opgave og et mandat til at løse den.
Mathias Rassov