Ventetiden: De 5 uger, hvor organisationen allerede har glemt beslutningen
Kontrakten er underskrevet.
Der er lethed i rummet. Beslutningen er truffet. Nu venter alle bare på, at den nye leder starter.
Det er præcis der, det går galt.
Hvad der sker i mellemtiden
Organisationen fortsætter. Møder holdes. Beslutninger træffes. Prioriteter skifter.
Den nye leder ved intet af det.
Og ingen tænker over, at de burde.
Fem uger er lang tid i en organisation. Konteksten, der var gyldig den dag kontrakten blev underskrevet, er ikke nødvendigvis gyldig den dag lederen møder ind.
Momentum som en ferskvare
Der er et momentum i selve ansættelsesøjeblikket. Virksomheden har taget stilling. Lederen er motiveret. Alle ved, hvad der skal ske.
Det momentum er ikke holdbart af sig selv.
Det fordamper stille og roligt i den administrative pause, der følger efter. Ingen er ondsindet. Ingen er uopmærksomme. Det sker bare, fordi ingen har sat sig for at forhindre det.
Den glemte fase
Perioden mellem kontrakt og opstart behandles som en logistisk opgave.
Kontrakt til HR. Udstyr bestilles. Adgange oprettes.
Men ingen stiller spørgsmålet: hvad skal den nye leder vide, forstå og være klar til, den dag de møder ind?
Og ingen forbereder det svar.
Hvad der burde ske i de fem uger
Ikke onboarding-materiale og velkomstpakker.
Kontekst. Den rigtige kontekst.
Hvad er sket siden ansættelsen? Hvad har ændret sig i teamet? Hvad er de første beslutninger, lederen møder ind til?
Når den nye leder har det svar inden dag 1, starter de ikke med at orientere sig. De starter orienterede.
Bottom line
Opstarten starter ikke den dag lederen møder ind.
Den starter den dag kontrakten underskrives.
Og de virksomheder, der behandler ventetiden som en aktiv fase frem for en passiv pause, får en leder der er klar til at handle. Ikke klar til at lære at finde rundt.
Mads Lindhardt Henriksen